Friday, October 9, 2009

Opsagt og hva' så?

’Du må lægge fortiden bag dig!’ – kan være lettere sagt end gjort, når man pludselig bliver sagt op. For at kunne starte frisk ud på sin jobsøgning er det vigtigt, at man bruger tid på at bearbejde sin opsigelse. Det tager tid, før man i bedste fald kan acceptere opsigelsen.

Hvorfor blev jeg opsagt?

Har du modtaget en uklar forklaring på, hvorfor netop du er opsagt? Eller er du uenig i forklaringen, måske skuffet, vred, eller ked af det?

Dette vil hurtigt afsløre sig i din jobsøgning i forhold til, hvordan du italesætter dig selv og dit jobskifte. Har du stærke følelser omkring din opsigelse, kan der meget let ske et perspektivskifte, når I kommer ind på det, under jobsamtalen. Det er menneskeligt, at man kommer til at vise disse stærke følelser og henholdsvis enten tale meget om opsigelsen, eller blive mut. Begge situationer tjener ikke dit formål med samtalen – som er en målrettet dialog i forhold til det nye job.

Hvad er dine erfaringer med jobsøgning efter en opsigelse?

No comments:

Post a Comment